Som udgangspunkt tilbyder vi udredning og behandling indenfor det psykiatriske speciale, vi har dog primært fokus på angst og depression (affektive lidelser) for patienter over 18 år.
Udredning foregår ved speciallæge i psykiatri Merete Dissing. Efter endt udredning planlægges det videre forløb.
Medicinkontrol/justering foregår ved specialsygeplejerske Gitte Møgelmose og speciallæge i psykiatri Merete Dissing.
Herudover tilbyder vi psykoterapi, psykoedukation og NADA – øreakupunktur til at understøtte behandlingen.
Da vi har overenskomst med Sygesikringen (ydernummer) er der mulighed for at tilbyde et forløb på ca. 10 konsultationer. Konsultationerne varer fra 20 til 40 minutter afhængig af typen af konsultation.
Du er altid velkommen til at tage en pårørende med.
Al udredning og behandling er omfattet af reglerne om tavshedspligt og gælder alle ansatte i klinikken.