Merete Dissing
Merete Dissing er uddannet speciallæge i klinisk mikrobiologi i 2011. Blev herefter interesse i det psykiatriske speciale og er i 2018 uddannet speciallæge i psykiatri. Hun har haft speciallægepraksis siden 2019.
Hun er uddannet indenfor kognitiv terapi: Acceptence and Commitment Therapy – ACT, og hun har haft terapiforløb gennem mange år og har undervist meget i dette.
Hun er for øjeblikket i gang med en 2½ årig uddannelse i individuel psykoanalytisk psykoterapi ved Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) i Aarhus.
Hun er medlem af Den Danske Lægeforening og Dansk Psykiatrisk Selskab.
Gitte Møgelmose (billede følger)
Gitte Møgelmose har været uddannet sygeplejerske siden 1993. Har stort set arbejdet med psykiatri alle årene på forskellig måde, både regionalt, kommunalt og nu privat.
Hun har taget specialuddannelse i psykiatri i 2008 og har desuden diverse kurser indenfor terapeutiske metoder så som 1. generations kognitiv terapi, metakognitiv terapi, Acceptence and Commitment Therapy – ACT, Compassion Focused Therapy og er derudover certificeret NADA-behandler (øreakupunktur).
Gitte varetager medicinopfølgning, terapeutiske samtaler, psykoedukation og NADA.
Har været ansat i klinikken siden oktober 2023.
Mona Strandby (billede følger)
Mona Strandby er uddannet lægesekretær og efterfølgende sundhedskommunom i 2014. Har været ansat i Region Midtjylland siden 2006 på forskellige afdelinger, har bl.a. været ansat 8 år på Psykiatrisk Afdeling i Herning. Har desuden erfaring fra praksis med 4 års ansættelse i en øre-, næse-, halsklinik.
Mona tager sig af de administrative opgaver og vil derudover have KRAM-samtale med nye patienter i klinikken.
Har været ansat i klinikken siden november 2024.